Viser opslag med etiketten drømme. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten drømme. Vis alle opslag

mandag den 18. februar 2013

Drømme...

Min kæreste har købt et gammelt hus som lige nu gennemgår en meget grundig renovering. Sådan et projekt giver anledning til mange drømme. Jeg kan godt lide at spare penge og anvende brugte/oprindelige ting. Derfor fik jeg den ide at jeg ville tapetsere de gamle skabe i værelserne med tapet. Der er stadig længe til jeg får lov til at udføre dette projekt i praksis, men jeg har allerede købt tapet og greb til lågerne. Indeni vil jeg male skabet hvidt, så det bliver pænere end det rå træ der er lige nu.
De skabe der er nu. Kedelige og grimme efter min mening.


Disse billeder er fundet på nettet og
gav mig ideen til at tapetsere skabene.

På min computer har jeg forsøgt at lave en tegning af hvordan skabene kommer til at se ud med den nye tapet. Billedet er ikke blevet så godt, men det giver et overblik over, hvordan det kommer til at se ud.